Browsing Tag

life

Life

My Birthday – I’m 22!

20. november 2017

Jeps, så var dagen der igår. Jeg fyldte 22 år og havde simpelthen en så fantastisk dag sammen med gode mennesker. Min familie, svigermor og kæreste var med til at forkæle mig og gøre dagen ekstra god. Det var en dag fyldt med kage og kærlighed. Jeg er så heldig at have en vidunderlig familie, og den er udvidet og beriget med endnu mere kærlighed med min kærestes familie.

Min søde veninde Lea havde lavet den sødeste video med en masse videohilsner fra folk jeg holder rigtig meget af, og som betyder alverden for mig. Det var så dejligt at se alle deres glade ansigter, som bare ønskede mig en kanon god dag. Jeg føler mig virkelig elsket på alle måder, og er så glad for de gode mennesker jeg har mit liv. I sær stor tak til min dejligste Lea, for at lægge så mange kræfter i at få bikset så sød og uforglemmelig en video sammen til mig.

Jeg er super dårlig til højtider der handler om mig, det er da selvfølgelig altid dejligt at få så meget opmærksomhed og blive fejret, men jeg går nærmest i panik – det meget nemmere og sjovere at gøre noget for andre. Men man skal være god til at give, og lige så god til at tage imod til tider.  De mennesker man elsker og vil gøre alt for, de vil jo egentlig gerne gøre det samme for en. Så lige et blog indlæg til ære for alt den lykke der bobler indeni min krop.  Måske det ændre sig om en time, et par dage eller uger, men lige nu er det ubeskriveligt fantastisk og man skal virkelig huske på at stoppe op, trække vejret og føle de ting helt ind i hjertet.

I må have en fantastisk mandag aften.

Life

I’m Happy

30. oktober 2017

 

Oktober måned er gået så ufattelig hurtigt, og jeg har skulle en million forskellige ting. Jeg ser frem til rigtig mange gode ting de næste par måneder, og tænkte derfor jeg ville lave en indlæg omkring min glæde og alle de gode ting jeg ser frem til.  Først og fremmest glæder jeg mig til min fødseldag i næste måned, jeg fylder 22 år og det er altså bare et super lækkert tal. Derudover fylder min rigtig gode veninde Marie 22 dagen før og det er bare rigtig hyggeligt at det ligger så tæt op af hinanden, så vi kan fejre hinanden sammen. November bliver også en smule hård, da jeg skal læse op til alle mine eksamener, men det bliver det hele værd når jeg i midten af december kan kalde mig selv for student. Jeg skal holde jul med min kæreste i år og det bliver super hyggeligt. Jeg elsker at tilbringe tid sammen med ham, og det var midt i juletiden sidste år at vi mødtes, så det er rigtig skønt at vi i år kan bruge jule tiden sammen igen.

Jeg er rigtig glad fortiden, selvfølgelig går det altid op og ned, men jeg føler på trods af at jeg lige har været inde i en raseri fase de sidste par dage, at jeg har længere og bedre gode perioder. Jeg er super glad for de mennesker jeg har rundt omkring mig og de får mig alle sammen til at smile og nyde livet.   Det gør mig helt glad ind i hjertet at have nogen forstående, gode folk som jeg føler håndterer mig som person godt, men samtidigt udfordre mig. Med alle de gode ting at se frem til, kan det kun blive et par gode og lærige måneder.

Du kan også glæde dig til noget, jeg har nemlig et par gode indlæg som jeg har finpudset længe og nu er det på tider at de lander på bloggen. De næste par måneder vil du kunne læse om mine ønsker til min fødseldag og finde god inspiration. Jeg vil præsentere min kæreste lidt mere, og fortæller i et indlæg om min kærlighedsferie til Kreta og min ferie til Berlin med sammen med min familie.  Glæd dig til spændende indlæg omkring angst og stress og gode råd til emnet og hvordan det står til med min uddannelse og hvilke tanker jeg har gjort mig i forhold til fremtiden.

Jeg håber at I har det rigtig godt og er klar til alt hvad efteråret og vinteren har at byde på.

Life

Leas 21 års fødselsdag

25. september 2017

 

Sidste weekend var en helt fantastisk weekend, som virkelig bare stod i hyggens tegn. Min skønne veninde Lea blev 21 år og det skulle selvfølgelig fejres i stor stil. Mine veninder og jeg havde pyntet op, og hentede hende med bind for øjene, og det blev en køretur hun nok sent vil glemme.  Når en person betyder så vanvittig meget for en, og som nogen gange lever sit eget liv, men som man bare ved alligevel altid er der, at se hvor glad det menneske blev, var bare det hele værd. Vi havde en hyggelig aften med masser af kage, indisk mad og rigelige mængder af alkohol. Det var så trygt og rart og der gik det virkelig op for mig, hvor heldig jeg egentlig er og hvor dejlige veninder jeg har omkring mig. Øjeblikke som dette var virkelig grunden til at man kan mærke at man er i live og livet faktisk til tider er ganske vidunderligt.

Stemningen var i top, og pigerne havde taget fint tøj på – alle så strålende ud i dagens anledning. Lea er min super gode veninde, som jeg kender helt tilbage fra efterskolen. Vi klikkede fra nogle af de første dage på efterskolen, og har holdt kontakt lige siden. Det har helt klart styrket vores venskab at vi har den dejlige oplevelse sammen, men samtidigt er det overhovedet ikke det der er grunden til vores stærke bånd sammen.

Jeg er nemlig virkelig glad for at Lea og jeg kan udvikle os sammen, men også at vi kan udvikle os hver for sig og har lært hinanden at kende på ny efter vi stoppede på efterskolen. Man udvikler sig rigtig meget og alting er ikke som dengang man gik på efterskole, ens interesser ændrer sig, mennesker ændrer sig, venskaber ændrer sig og selv ens beauty fase ændrer sig ( thank good for this one). Vores venskab har udviklet sig meget igennem årene og jeg synes det er helt alt afgørende at vi kan give hinanden plads. Når det er sagt, er det helt fantastisk at have en veninde man kan følges med igennem mange ting.

Jeg ved at jeg er heldig en af slagsen, men sandheden er at jeg virkelig på et tidspunkt også gjort mit for at have de ting jeg har. Jeg har altid været meget imødekommende og passet på de mennesker jeg har og hvis du føler dig ensom, og mangler en ven – så er der næsten altid en at hente, du skal bare gøre plads til det og bruge tid på det. Vi mennesker indebærer alle de samme følelser et eller andet sted.  Ting kommer ikke af sig selv, størstedelen af det kan komme naturligt, men venskaber skal passes og plejes, så vel som kærester, familie, skole og job.

Et smil, venlighed og et åbent sind kan få dig langt og hvem ved hvem du møder imorgen? Hvis du giver chancen og gør dit, kan det gå hen og blive din fremtidige ven/veninde eller måske din kæreste.

Jeg håber at I har haft en forrygende weekend og er klar til en  forhåbentlig god kommende uge.

 

 

 

Life

Nyt Arbejde

31. august 2017

Jeg har fået flere henvendelser på at folk ikke har kunne komme ind på min blog det seneste stykke tid, og det har simpelthen skyldtes at der har været vrøvl med mit domæne. Der er styr på det hele nu, og bloggen er igen åben for flere skønne besøg fra alle jer.

Der er sket noget super dejligt, siden sidst og det er at jeg simpelthen har fået mig et fritidsarbejde ved siden af mit studie. Det bliver super spændende at komme igang, og idag er faktisk min første rigtige dag på jobbet. Jeg har ind til videre fået dannet mit et godt indtryk og glæder mig faktisk bare til at komme ordentlig igang.  Derudover har de seneste uger bare stået på skole,  jeg har fået psykologi som et nyt fag i skolen og det er jeg super glad for. Faget giver mig en forståelse for mennesker generelt og lære mig rigtig meget om mig selv og andre mennesker.  Jeg har nogle super gode veninder, og dem har jeg også fået tilbragt noget tid sammen med. Min energi er begyndt at svigte lidt igen, men jeg har heldigvis nogle redskaber jeg kan bruge til at tackle situationerne når de perioder kommer frem, så alt i alt går det mig godt.

Dette var en lille update på hvordan det går mig og hvad jeg har beskæftiget mig med de seneste uger. Har I en god uge? Jeg håber i hvert fald at I får en forrygende torsdag.

Min historie

Min Adoption

15. august 2017

Jeg har haft noget på hjertet, og det har taget mig 10 år at nå hertil, hvor jeg endelig kan åbne op og snakke om emnet på normalvis. Dette indlæg vil omhandle min adoption, og hvilke tanker,  følelser og oplevelser det bragte med sig.

Jeg boede oprindeligt i Indien, i en lille landsby udenfor hovedstaden. Der boede jeg med min lille familie, som faktisk alligevel ikke var så lille. Primært bestod den af mine biologiske forældre, mine to mindre søstre og jeg selv. Da jeg var omtrent 5 år gammel blev min mor alvorligt syg, vi forsøgte på bedstevis at hjælpe hende, og  brugte de penge vi havde på at få hende på hospitalet. Da vi var meget fattige, var dette rigtig svært – men det lykkedes dog. Men der var et stort problem, min mor var nemlig gravid med min lillebror, og inden længe skulle min bror altså komme til verden. Mens min mor lå indlagt på hospitalet, gik der ikke længe før hun fødte min bror. Han var skrøbelig, og meget lille.   Jeg var nød til i en alder af 5 år, at påtage mig moderrollen derhjemme og hjælpe mine søskende og familie. Jeg stod for at vaske tøj, lave mad, gøre rent og kigge efter mine mindre søskende. Vi brugte vores sidste penge på at have min mor på hospitalet, men intet hjalp hende. På et tidspunkt kom hun hjem at bo, hun blev lagt hjem til mine bedsteforældre der boede lige ved siden af os. Jeg var sikker på at hun måtte have fået det bedre, siden hun nu kunne komme hjem at være igen. Hvad den lille 5 årige mig bare ikke vidste var, at min mor ikke var kommet hjem fordi hun havde fået det bedre, vi havde simpelthen bare ikke flere penge til forsat at have hende på hospitalet. I god tro om at alt var blevet bedre, bad min far alle børn om at tage med ham til hans familie for at fortælle om mor og hvordan tingene stod til.  Vi sagde farvel til min mor, og jeg husker at jeg var den sidste der var inde ved hende. Jeg krammede og kyssede hende, og holdt humøret oppe, for hun skulle nok klare den – nu var hun jo endelig kommet hjem igen. Da jeg forlod hende lukkede hun øjnene og det var sidste gang hun trak vejret. for vi nåede ikke ret langt fra huset før vi måtte vende om. Min mor var død.

Jeg glemmer aldrig den dag, mine tårer trillede ned af kinderne på mig., og som jeg har beskrevet så fint for mine nuværende forældre “jeg græd, og græd, jeg havde aldrig prøvet at græde så meget før – mine tåre nåede helt ned til vejen”  

Det var en smertefuld tid for min familie, og min nyfødte lillebror der skulle tages hånd om samtidigt. Min mor skulle begraves, men i Indien forgår en begravelse således at det kun er mænd der må deltage. Kvinder må ikke have adgang til en begravelse. Gaderne vrimlede med udelukkende mænd mens min mor blev båret i gennem byen på en båre. Jeg kunne ikke andet end at stå og skimte det hele inde fra huset, forstyrret af en bedstemor der hele tiden stillede sig foran mig. Efterfølgende blev min far rigtig syg, men han var syg på den måde at han var ramt af sorg, den sorg som det medbragte da min mor gik borte. Han kunne intet, og slet ikke passe på 4 små børn. En dag ankom en sort bil, med fremmed mennesker til byen som jeg ikke kunne genkende. Jeg havde en ubehagelig fornemmelse i maven af at tingene ikke var som de skulle være, og det viste sig på daværende tidspunkt også at være rigtigt. Den sorte bil var kommet for at hente os. Mine tre mindre søskende og jeg. Min bror skreg, og jeg husker at jeg snakkede med min far, men at han overhovedet ikke hørte efter hvad jeg sagde. Jeg valgte at gemme mig i et lille rum, men det var kun spørgsmål om minutter før de fandt mig. Min far fortalte mig at det kun var i en lille periode vi skulle væk, at det var en slags skole vi skulle på og vi ville komme tilbage meget stærkere og klogere. Men både han og jeg vidste at det var en løgn. Jeg græd, jeg vidste det var sidste gang jeg ville se ham. Min far græd, han var stadig meget svag og ind i mellem al hans hulken kunne jeg høre få ord der gav mening.

” Sørg for at I bliver samlet”  Dette har været mit mål siden da, at holde os alle fire samlet. Vi ankom til børnehjemmet og det første der skete var at vi blev delt op. Min verden gik under, jeg hsukede tydeligt hvad min far havde sagt, men hvad kunne en lille pige gøre i sådan en situation.  De to mindste skulle være på den øverste etage, og min ældste lillesøster og jeg skulle være i den midterste etage. Jeg har aldrig brudt mig om regler, og hvis jeg har besluttet mig for noget, var jeg villig til at gå langt for det. Så jeg sneg mig tit op for at se mine mindre søskende, for at tjekke op på dem – Det kostede mig nogle slag og afstraffelse, men den tog jeg med glæde. En dag lykkedes det mig at blive gode venner med en medarbejder på børnehjemmet, som lod mig se mine søskende uden at blive opdaget. Jeg tænker stadig på hende, og det hun gjorde for mig og mine søskende.

Børnehjemmet var ikke et rart sted. Når jeg tænker tilbage på det, kan mærke adskillige ubehagelige følelser der er forbundet med det. På min etage af børnehjemmet var det aller værst, her var det børn fra 6-15 års alderen. Vi gik i skole, fik mad og havde det vi havde brug for, men personalet var strenge og hverdag var der en eller anden der fik bank eller afstraffelse på den ene eller den anden måde. En tidlig aften da vi skulle i seng, inden senge tjek havde min lillesøster tisset i sengen. Jeg vidste med det samme, at det umuligt ville skabe noget godt og byttede hurtigt plads med hende i køjen inden, at det var tid til senge tjek. Da manden så den våde madras, fik han ild i øjnene. Jeg sank en klump og kunne mærke frygten fylde mig krop. Jeg lukkede øjnene af angst, og håb for at når de åbnede ville det være ovre, men da jeg åbnede øjnene så jeg den. Den alle børnene frygtede på børnehjemmet, og grunden til vi alle opførte os ordentlig og makkede ret – manden holdt en tyk kæp i hånden, og det var ikke svært at regne ud i min lille hjerne hvad der så skulle ske. Jeg fik et par hårde slag, og skreg som en pisket – og det skulle hjælpe mig med aldrig mere at tisse i sengen. Vi blev lagt i seng, og jeg vred mig i sengen af smerte, men tanken om at det kunne have været min lillesøster fik mig på en eller anden måde til at glemme smerten for en stund.

Hverdagen på børnehjemmet fortsatte som den plejede, jeg fik venner og veninder, og inden jeg havde set mig om havde vi boet der i et år. Det sidste stykke tid blev vi flere gang hoppet i fine kjoler fordi at vi skulle til møde med en dame nedenunder i et lokale. Hun viste os billeder af nogle hvide mennesker, og jeg var hunderæd for hvad det var for nogle væsner. De lignede hvert fald ikke mig. Jeg forstod lidt efter lidt at vi skulle forlade børnehjemmet snarest og det gjorde mig intet at jeg skulle overlades til nogle fremmede “hvide” mennesker, for alt andet end børnehjemmet var i mit hoved bedre. Den bedste nyhed var at disse fremmede havde besluttet sig for at tage os alle fire samlet. Allerede fra den dag vidste jeg at jeg elskede dem.

Dagen kom hvor vores nye forældre skulle ankomme og hente os. Der var masser af turbulens på børnehjemmet fordi nu skulle der ske noget stort. Det var stort hver gang nogen var så heldige at komme derfra, og jeg havde slet ikke overvejet at det en dag kunne blive mig og mine søskendes tur. Det jeg husker tydeligst fra den dag er, da vi skulle sige farvel til vores venner på børnehjemmet. Der var så meget glæde på vores vegne i børnenes øjne, men samtidigt også så meget sorg og opgivelse i andres. Der var en pige, hun var et år eller to ældre end jeg selv, hun havde boet på børnehjemmet næsten hele sit liv, og det gjorde mig ked af det at jeg ikke kunne tage  hende eller generelt dem alle sammen med mig. Vi fik så meget kærlighed på en dag. Mine forældre gav os så meget varme, kys og kærlighed fra det aller første øjeblik og  jeg kunne mærke med det samme at jeg følte mig hjemme. Jeg snakkede og snakkede og snakkede og munden stod aldrig stille på mig. Vi kunne ikke forstå hinanden, men det gjorde slet ikke noget for jeg havde brug for at komme ud med alt muligt og var meget nysgerrig på hvem de var og hvor de kom fra. Jeg krammede og kyssede og jeg fik lige så mange, hvis ikke flere kys og kram retur. Det var den bedste følelse i hele mit liv og er stadig den bedste følelse jeg nogensinde har haft. Jeg er så evigt taknemlig og glad for at vi stadig den dag idag står 4 stærke og kloge unge mennesker sammen.

Min far havde helt ret og jeg har holdt mit løfte.

Life

Gæste Blogger – Mrs. Lover

12. august 2017

Jeg har en veninde, som er rigtig god til at formulere de ting hun har oplevet i sit liv på tekst. Det er helt forrygende fangende og sårbart at læse og jeg synes det er så sejt at hun kan sætte ord på tingene. Når det kommer til kærlighed, er jeg tilhænger af den og den har fanget det gode i mig, om det kærlighed mellem en mand/mand, kvinde/kvinde eller en kvinde/mand. Jeg er selv heteroseksuel til det fulde, men finder det smukt hvordan folk der er forskellig fra mig kan finde kærligheden på kryds og på tværs. What is not to like? og hvordan kan nogen overhovedet være imod dette? Men der skal selvfølgelige være plads til alle, da forskelligheden er den der skaber problemer og gøre os uenige, men det er også forskelligheden som gør os tættere og får os til at lære af hinanden. Her er et gæste indlæg fra en stærk ung kvinde jeg kender, som ikke er bleg for at sætte de præcise ærlige ord på tingene. Jeg håber I vil tage godt imod Frk. Grå, som det ikke bliver sidste gang du kommer til at læse et indlæg fra.

 

large

 

Jeg er ikke god til kærlighed.

Jeg er enten A, som sidder og tuder over en eller anden dum tøs, som ikke kunne se hvor skide dejlig min bedste veninde, S siger jeg er.

Eller B, som sidder og tuder, fordi jeg ikke gider en dejlig tøs og nu er nødt til at skuffe hende.

 

Faktisk græder jeg ret ofte.

Da jeg mistede min stedmor til kræft i slutningen af 16, græd jeg næsten ikke, eller det var lige indtil det gik op for mig at hun var væk.

Derefter græd jeg, meget.

Rigtig meget, fosterstilling og ugly crying face all the way.

 

Så jeg så mig sur på følelser.

Er fortsat sur på dem, dog er jeg hoppet videre til stadiet hvor jeg på ingen måder vil anerkende at jeg har dem.

 

Derfor kom jeg frem til at jeg simpelthen ikke gad kvinder mere!

 

Det holdte lige indtil frk. downstairs blev fucking krævende. Og uudholdelig.

Så jeg fandt mig en kvinde. Og ja, hun hængte på træet, lucky me.

Den der lidt kreative, hippie/hipster anderledes type, som jeg virkelig bare ikke kan stå for.

 

Men nok om hende, det handler naturligvis kun om mig og frk. downstairs.

 

Jeg har egentlig altid været til at blive domineret i sengen, ikke fordi at de kvinder jeg har været sammen med har fattet det, dog lige minus hende den ene og nok også hende den anden, ja der blev det godt nok lidt vådt.

 

Tilbage til stor seng, midt i stort rodet værelse (dog til den kreative side), men ja, her sidder jeg altså, i mit sorte blonde undertøj og er ved at få bundet mine hænder, med sextape.

Hah, og mig som altid har dømt S for vildt, når hun har snakket om kvælertag og lussinger under sex.

Jeg bliver bundet til sengen, så jeg kan altså ikke bevæge mig, overhovedet. Hun klatrer selvfølgelig op på mig og giver den lige i en lille fin 69’er.

You go girl.

Dernæst får jeg altså bind for øjnene, så jeg fornemmer slet ikke det klap der dernæst lander mellem mine ben.

Hold nu kæft, hun slog frk. downstairs, og den lille forræder nød det!

Hun går videre med standard lebbe sex, lidt tunge og fingre. Huhu, den kvinde, virkelig altså!

Før jeg ved af det, har jeg hendes ene hånd hen over min mund og næse, så jeg kan heller ikke få vejret, for ikke at snakke om da hun tog kvælertag på mig eller hældte koldt vand på frk. downstairs.

 

Uden at komme med for mange detaljer (way too late) så blev det vådt, meget. Og beskidt.

 

Så, så du 162 høj, nu ’’sex forstyrret’’ ung kvinde cykle igennem byen, åndssvagt tidligt, med bollehår, mascara helt ned til kinderne, iført et par meget farverige jogginbukser som overhovedet ikke matchede til resterende sort outfit, med et ’’walk of shame’’ præget ansigt, var det altså bare mig.

 

Much love.

Frk. Grå som vil ha mere….

 

Life

I’m Back

11. august 2017

20795153_10210120982724675_2043431469_o

Godt og vel et halvt år er gået, og det halve år har budt mig på de hårdeste, sjoveste  og bedste oplevelser i mit liv. Jeg er flyttet i lejlighed sammen med min søde kæreste, og lige nu så nyder jeg bare at have det godt.

Jeg havde egentlig besluttet mig for længe siden, at jeg ville holde en længere pause og faktisk stoppe helt med at skrive indlæg på min blog. Jeg havde ikke en almindelig hverdag der fungerede og det var svært for mig, at finde inspiration til gode indlæg. Det sidste lange stykke tid har jeg nydt at bruge tid på lige det jeg havde lyst til, og nu kan jeg mærke at inspiration og gode ideer, får mig til tasterne igen. Blogging har altid været en stor del af mit liv, da det er den måde jeg blandt andet bearbejder ting i mit liv. På min blog elsker jeg at give inspiration til andre, og åbne op for de ting, som normalt er svære at snakke om. Det jeg bedst kan lide ved at blogge er, at jeg kan være ærlig og skrive om lige præcis det jeg har lyst til og det har jeg savnet rigtig meget. Mit navn er Kirsten Thulesen, jeg er en 21 årig pige fra Odense, og jeg glæder mig til igen at begynde på at lave gode og brugbare indlæg til dig. 😉