Viser tag

feelings

Life Min historie

Filmen “The Return” – Adoption

Jeg har været på påske visit hos mine “bonus” forældre i københavn og det var i sig selv en dejlig oplevelse, men udover det suveræne selskab – blev jeg meget rørt over en film vi så sammen. Filmen hedder “The Return” og omhandler adoption, og alle de følelser, glæder og udfordringer der hører med til det at være adopteret. I meget lang tid har jeg gået med tanken af, at føle mig alene da jeg ikke synes der har været noget i medierne omkring lige netop dette emne, hvor fokus er lagt på børnene.

Det resultere i forskellige ting, for mit eget vedkommende at man især ikke snakker om det, da man har en følelse af folk ikke forstår det og man på mange måder bare er for sårbar til, at kunne sætte ord på det.

Mange har et syn på adoption, som er præget efter enten det sporløst viser åbent på skærmen, hvor biologiske forældre og adopterede børn mødes til et glædeligt gensyn og alt ender lykkeligt, eller de tragiske historier hvor ingen finder hinanden, og får noget som helst ud af situationen end en enorm smerte, de skal gå med hele livet. 

Det ER en enorm smerte, som sidder i brystet der hører til adoption – man bliver fra barns ben skilt fra det vigtigste og mest trygge i sit liv. Det er det ubrydelige bånd der bliver brudt, og det vil altid sætte ar indeni en. Men hvad med alt det andet midt imellem? følelser og kampe der er inden mødet, imens mødet og efter eventuelt mødet? fasen hvor man bearbejder? Hvorfor er der ikke sat ord på dem, man holder jo ikke bare op med at være adopteret?  Det synes jeg denne film beskriver rigtig godt og den fik mig til tasterne i en fart.  Jeg vil være en del af noget hvor man hjælper hinanden, og kan sætte ord på følelser som andre kan have svært ved og ikke en del af noget hvor man skjuler halvdelen af sandheden eller sætter et glansbillede op for noget, som er så vigtigt og stor en del af livet for mange børn , unge og voksne.

Filmen omhandler to dansk-koreaneres første møde med deres hjemland Korea. Her er de født og i filmen drager de to hovedkarakterne der spilles af Thomas Hwan og Karoline Sofie Lee tilbage til Korea for at finde svar på hvor de stammer fra og for at se om det kan lade sig gøre for dem, at finde deres biologiske forældre.

Det er er oplevelse som er fyldt med følelser, angst og spørgsmål. De møder desuden på rejsen andre unge, som også deler den samme oplevelse, nemlig det at være adopteret. Det giver mange muligheder og giver plads til udfoldelse og bearbejdelse inden for det personlige hver især går rundt med. Skaberen af Filmen hedder Malene Choi, og hun bærer også selv på sin egen adoptionshistorie. I filmen har karakterne selv fået muligheden for at kunne bruge egne personlige optagelser – dette gør det spændende for seeren selv at skulle gennemskue hvilket der er iscenesat og hvilket der ikke er. Man kan blive overrasket.

Filmen lappede et eller andet sted noget sammen i mig, og jeg følte mig virkelig identisk med karakterne i filmen – selvom vi og de er meget forskellige. De smukke billeder, klipningen og lyden i filmen synes jeg understreger på mange måder hvor smukt og barskt et emne adoption er. Jeg er så glad for, at se nogen ligger fokus på lige netop dette og har handlet for at budskabet  er kommet ud til verden. Derfor støtter jeg helt sikkert også instruktøren Malene Choi og holdet bag filmen “The Return”.

Tak for at I giver børn, unge og voksne en mulighed for at kunne bearbejde ting på en anden måde, åbne vores øjne for andre og sætte ord på til dem som ikke aner noget som helst om det.  Her sidder jeg nu med en stor rummelig følelse af at jeg faktisk ikke er alene. Alle adoptionshistorier er forskellige, og istedet for at gå og føle mig anderledes, og ikke føle at jeg passer ind nogen steder – føler jeg mig nu på en måde heldig over at have min egen historie, lige som alle andre.

 

Life

The last two months

 

kirsten kirsten

 

Sødeste venner og med læsere på min blog. De sidste par måneder er simpelthen bare fløjet afsted, og jeg har ikke engang selv kunne nå at tænke eller bearbejde alt hvad der er sket den seneste tid. Jeg er flyttet for mig selv, og på trods af til tider lidt ensomhed, er dette den bedste beslutning jeg længe har taget. Derudover har jeg haft nogle ubeskrivelige oplevelser i mit liv, som der simpelthen ikke kan sættes hverken ord eller billeder på.

Man må sige at uheldet har været efter mig, jeg har ligget syg længe og den seneste uge med nyre betændelse – av. Jeg er et lidt for godt eksempel på, når man glemmer at lytte til sin krop og kører for hårdt på i en længere periode. Min svaghed er, at jeg er dårlig til at mærke efter i min krop når jeg er skidt tilpas, og derfor bare kører på med skole, fester og venner selvom kroppen for længst har sagt stop. Ups Kirsten, hvornår lærer du af dine fejl? Jeg gætter aldrig.. Men så alligevel, har jeg fået noget af en lærestreg denne gang med den helt store syge tur, der har både stået blærebetændelse, nyre betændelse, halsbetændelse, og bihulebetændelse på skemaet! Jeg stopper på penicillin her på onsdag, så jeg glæder mig til at komme lidt ud og leve livet igen og få set nogle af mine savnede venner. Det kan altså virkelig godt gå hen og blive lidt for meget af den gode stilhed, når man ligger dag ud og dag ind og glor på en     ensom hvid væg! Jeg håber I alle har en god mandag.

Life Uncategorized

Livet er ikke en gave – men en opgave

Jeg lærte for nogle dage siden dette citat at kende, og hvor er det bare rigtigt! Jeg er på vej mod toppen, men der er stadig store udfordringer og nedture deriblandt. Livet er ikke bare en gave, for du bliver nød til at tage ansvar, valg og lære at takle livet.

Det er langt svære, og hårdere at være 20 og ung end jeg selv lige gik og troede. Der er mange ting, som man skal have styr på og følelser man skal lære at takle. Det har stået lidt stille på bloggen, som jeg skrev i mit tidligere indlæg, jeg har simpelthen rigtig mange andre ting som fylder rigtig meget for mig – jeg håber I har forståelse. Jeg er pt. sygemeldt fra min skole, og har fået et halvt år til at blive rask og komme på toppen før jeg færdiggøre min uddannelse. Det er nok det bedste valg jeg længe har taget. Jeg skal intet andet det her halve år, end at lære mig selv at kende, bruge tid på de ting som betyder noget for mig og blive frisk igen.

Midt i alt det stads, alle de problemer og alt den overskud der mangler, så lad os alligevel lige bruge et minuts stilhed for at være til. Alle de gode oplevelser, alle de grin, smil og livets andre goder som får os til at boble af lykke indeni. Jeg håber I  nyder en stille torsdag, og giver et ekstra kram til en eller flere personer som fylder meget i hverdagen. Tak for stor støtte fra jer som læser med og alle jeres skønne kommentare!