Viser tag

family

Life

Julevinen er fundet

For nogle dage siden modtog jeg en pakke fra  www.vinmedmere.dk – en  meget glædelig overraskelse her i julen. I pakken var der de fineste rødvine. Jeg har selvfølgelig prøvesmagt, og vedtaget at denne skal vin skal altså med hjem til mine forældre juleaften. Jeg får desværre tit rødvinshovedpine og bliver helt vildt træt når jeg drikker rødvin – især hvis rødvinen er alt for kraftigt. Denne er forholdsvis mild, og virkelig god. Jeg elsker den varme i kinderne man får af rødvin. Tusinde tak for gaven til vin med mere, den er jeg virkelig glad for. Det kan helt sikkert også være en god gave, til en du kender som er glad for lidt god vin.

Jeg skal holde jul sammen med min egen familie i år, hvor min søde kæreste skal med. Det bliver rigtig dejligt at være samlet hele familien, og min farmor kommer også med til jul hos os i år. Der er meget at se frem til, for mit vedkommende allermest alt den hygge der altid er sådan en aften, også  naturligvis alt den gode mad man bare skal sidde og smovse. God mad og god vin hører lige som sammen, og det er sørme noget jeg glæder mig uendeligt meget til. Jeg elsker simpelthen julen !

Så hvis du står og mangler en god vin til den kommende juleperiode med julefrokoster og andet stads, så kan denne altså helt klart anbefales. Du kan nemt finde den, ved at trykke lige HER

Vi er ved at være klar til juleaften – mon der gemmer sig en flaske fra vin med mere i en af gaverne?

I ønskes alle en helt fantastisk jul, med alt hvad der hører til. Hav en god tid, med de mennesker I elsker. Kram

 

Dette indlæg er sponsoreret af: Vin med mere

 

Life Min historie

Stress og hvordan det gjorde mig syg

Vi mennesker, selvom vi nogen gange selv skulle tro, at det er løgn har en limit grænse for, hvor meget vi kan holde til og overskue på en gang. Får vi ikke bearbejdet ting, eller hele tiden får udskudt det, at deale med tingene, så samler det sig som en lille tornado indeni og den bliver større og større jo mere den får til sig.

Stres er ganske normalt, og i mindre mængder kender vi det alle sammen. Når det går hen og bliver ekstremt, og kampene for hårde, kan det faktisk gå hen og gøre os syge. Så er det ligepludselig ikke mere bare et begreb som bliver brugt, når vi har for meget om ørene. Nu er det faktisk gået hen og udviklet sig til en sygdom.

Midt i mit eget sygdomsforløb med depression, stress og angst (god cocktail),  skete der flere forskellige ting som jeg synes var ret uforklarlige. Jeg vil gerne dele nogen af dem med jer i dette indlæg, da jeg tror på at vi skal være åbne omkring sådanne ting og at det et sted derude kan hjælpe de mennesker, som ikke tør sætte ord på hvad de føler eller oplever. Måske det til andre kan være en hjælp, eller en lettelse at læse?

Jeg rendte rundt i et årstid med voksende raseri indeni mig, jeg kunne ikke overskue så meget og blev ekstremt træt. Efterhånden som jeg rendte rundt med en krop der blev svagere og svagere og en ustyrlighed af vrede indeni i mig af at jeg var sindsyg, blev jeg mere og mere stresset. Til sidst kunne jeg ikke overskue noget som helst, jeg kom bagud med skole, pligter hjemme osv. Til sidst kunne jeg faktisk ikke engang overskue de helt  almindelig dagligdags ting som at gå i bad, og spise mad i løbet af dagen. Min krop var øm, og jeg lyttede ikke til den, men prøvede hele tiden at indhente de forsømte ting jeg ikke havde fået gjort. Til sidst begyndte blodkarene i min krop bogstaveligtalt at springe – der kom små røde pletter overalt på mine ben, det startede på fødderne, og voksede sig hele vejen op til arme, mave og begge benene. Det gjorde ikke som sådan ondt, det var helt glat så der var ingen tegn på buler eller noget på kroppen, det kløede en del, så første tanke var noget allergi lignende. Der gik rigtig lang tid hvor jeg blev kaldt ind på hospitalet med korte mellemrum, fordi de simpelthen ikke kunne finde ud af hvad det var – jeg fik piller mod allergi, nældefeber og vi prøvede lidt af hvert men intet hjalp.

Den ene dag vågnede jeg også op med en tre dobbelt hævet fod, som jeg slet ikke kunne støtte på. Jeg begyndte at undre mig hvornår jeg mon havde slået den, og hvornår dette var sket for jeg huskede ikke selv jeg på nogen som helst måde have vredet om på den eller lignende. Jeg tog ud på skadestuen, og fik tjekket op på det – var til røntgen som viste der intet var brækket og jeg blev mere nervøs når jeg ikke kunne finde en grund til hvorfor følgende var sket. Jeg begyndte med tiden at hæve op forskellige steder på kroppen, en dag kunne jeg vågne op med et kæmpe hævet øje, som om at jeg var blevet slået en ordentlig gang i ansigtet, og det forsatte og blev ved. Jeg kunne ikke få mig selv til at vise mig offentligt og lukkede mig mere og mere inde i min lejlighed.

Følgende ting er “skader” efter jeg i en meget lang periode ignorerede mig selv, og min krop og på et tidspunkt fik min krop simpelthen nok og begyndte at reagere ved at blive syg – så var den da sikker på at blive lyttet lidt mere til. Det var en forfærdelig tid for mig, og egentlig alle menneskerne omkring mig. Idag er jeg heldigvis et andet sted, jeg har fået bearbejdet end masse ting, passet bedre på mig selv og min krop, hvilket jeg har fået hjælp til da jeg simpelthen ikke havde kræfterne til at holde mig selv oppe. Jeg er stadig sårbar, og reaktioner kan stadig komme, for det meste bare i en mindre grad end førhen – så der er helt sikkert sket fremskridt.

Mit budskab og mit bedste råd med dette indlæg er – pas på jer selv! Det kan virkelig være farligt ikke at lytte til sig selv og sin krop. Pas på jer, og jeres kroppe. I skal trods alt leve med den resten af jeres liv. Tag jer tid til at kunne følge med, og trække vejret – der kan være mange ting at se til, og man kan have det skidt, men få det bearbejdet, snak med nogen og tag en pause en gang imellem, vi kan alle blive for fyldt op af diverse ting, og der er altså et maksimum for hvor meget vi kan holde til som mennesker, og man kan sige at  I kan alligevel ikke gøre så meget hvis i ender et sted hvor i intet kan eller faktisk i værste tilfælde slet ikke er her mere. Jeg ved godt, at det sidste er lidt hårdt sat – men det bare for at understrege alvoren i det.

Tak fordi du læste med. Jeg håber I alle får en dejlig søndag og får krammet en I elsker. Det burde man hver dag <3

Life

Sådan var min juleaften

Så er vi her igen, mange julefrokoster senere og en ordentlig omgang sygdom. jeg kan virkelig mærke at jeg skal passe på mig selv det næste lange stykke tid, det kræver ikke meget at ryge ned i det gamle hul. Jeg tror sygdommen skyldes jeg har brugt alt min energi på eksamener, og der har været knald på – kroppen kan nok ikke helt følge med, da den stadig er syg, og fremskridt er dejligt, men man skal gå stille frem, for det kræver ikke meget at falde tilbage når kroppen har været meget ødelagt i en længere periode. Min kæreste har heldigvis holdt mig godt ud, og passet godt på mig, så jeg klager ikke.

Men jeg har haft en fantastisk juleaften med min kærestes familie. Det var en alle tiders aften med virkelig lækker mad, i rigelige mængder, massere af grin og snakke og ikke mindst rigtig gode gaver. Jeg har virkelig været heldig med min svigerfamilie, gode mennesker og når man skal have en ekstra familie – så kunne man ikke ønske sig en bedre. Jeg kan slappe helt af og være mig selv, og vi fungere bare godt sammen. Så det er dejligt.

Jeg har fået nogle rigtig gode gaver, og vi har også fået en del gavekort sammen, min kæreste og jeg – så vi kan få skiftet ud i køkkenet med en masse nye ting, som vi har haft i tankerne at gøre længe. Det skal nok blive super godt.

Efterfølgende stod juledagene på julefrokost hos både N’s og min egen familie. Jeg var allerede ramt af sygdom dagen efter juleaften, så jeg var rigtig træt og dårlig, men vi var der og det var super dejligt at se menneskerne og hygge med alt det jeg kunne. Nu har jeg ligget i sengen nogle dage, og jeg har tænkt mig at blive liggende, så jeg kan blive ordentlig rask til nytårs aften, som jeg skal tilbringe med mine gode venner og min kæreste. Der kommer et seperat indlæg, som kommer til at omhandle mine nytårs planer.

Jeg håber at I har haft en dejlig jul og nogle gode juledage med gang i den.

Hvad har I af planer nytårs aften? Skal I noget spændende?

Life

My Christmas Plans

                    

Åh, den gode og kære juleaften nærmer sig med hastige skridt og jeg har haft glædet mig mere og mere for hver dag der er gået. Jeg skal holde jul med min kæreste og hans familie i år. Det bliver simpelthen så hyggeligt. Nu er de sidste gaver på plads, og nogle gode juledage er i vente.

Jeg elsker hygge og god mad, og derfor er julen virkelig også en tid jeg nyder helt vildt. Det er den bedste følelse, at få set sin familie, og husket dem man elsker på, at man virkelig elsker dem, og forkæle dem for dem de er. Ja, julen har noget magisk og dejligt over sig.

Mine juleplaner i år er, at vi som sagt skal holde juleaften med  N’s familie og efterfølgende er der diverse julefrokoster med begge vores familier. Hvor er det fantastisk, at man bare kan bruge nogle dage på at spise og hygge sig. I love it! Så mange mætte maver og  god julestemning bliver der rigeligt af.

Jeg har sat mig ned og lagt hovedet lidt i blød for at finde frem til hvad mit nytårsforsæt skal være i år, og hvad jeg egentlig specielt meget gerne vil ligge fokus på i det nye år. Yeah, I’m that type – Nyt år, ny start.

Hvem skal I bruge denne traditionelle tid sammen med? Jeg ville elske at høre fra dig i kommentarfeltet. 

I ønskes alle en glædelig jul, og en aften med alt hvad der hører til. Vi ses

Life

My Birthday – I’m 22!

Jeps, så var dagen der igår. Jeg fyldte 22 år og havde simpelthen en så fantastisk dag sammen med gode mennesker. Min familie, svigermor og kæreste var med til at forkæle mig og gøre dagen ekstra god. Det var en dag fyldt med kage og kærlighed. Jeg er så heldig at have en vidunderlig familie, og den er udvidet og beriget med endnu mere kærlighed med min kærestes familie.

Min søde veninde Lea havde lavet den sødeste video med en masse videohilsner fra folk jeg holder rigtig meget af, og som betyder alverden for mig. Det var så dejligt at se alle deres glade ansigter, som bare ønskede mig en kanon god dag. Jeg føler mig virkelig elsket på alle måder, og er så glad for de gode mennesker jeg har mit liv. I sær stor tak til min dejligste Lea, for at lægge så mange kræfter i at få bikset så sød og uforglemmelig en video sammen til mig.

Jeg er super dårlig til højtider der handler om mig, det er da selvfølgelig altid dejligt at få så meget opmærksomhed og blive fejret, men jeg går nærmest i panik – det meget nemmere og sjovere at gøre noget for andre. Men man skal være god til at give, og lige så god til at tage imod til tider.  De mennesker man elsker og vil gøre alt for, de vil jo egentlig gerne gøre det samme for en. Så lige et blog indlæg til ære for alt den lykke der bobler indeni min krop.  Måske det ændre sig om en time, et par dage eller uger, men lige nu er det ubeskriveligt fantastisk og man skal virkelig huske på at stoppe op, trække vejret og føle de ting helt ind i hjertet.

I må have en fantastisk mandag aften.

Min historie

Min Adoption

Jeg har haft noget på hjertet, og det har taget mig 10 år at nå hertil, hvor jeg endelig kan åbne op og snakke om emnet på normalvis. Dette indlæg vil omhandle min adoption, og hvilke tanker,  følelser og oplevelser det bragte med sig.

Jeg boede oprindeligt i Indien, i en lille landsby udenfor hovedstaden. Der boede jeg med min lille familie, som faktisk alligevel ikke var så lille. Primært bestod den af mine biologiske forældre, mine to mindre søstre og jeg selv. Da jeg var omtrent 5 år gammel blev min mor alvorligt syg, vi forsøgte på bedstevis at hjælpe hende, og  brugte de penge vi havde på at få hende på hospitalet. Da vi var meget fattige, var dette rigtig svært – men det lykkedes dog. Men der var et stort problem, min mor var nemlig gravid med min lillebror, og inden længe skulle min bror altså komme til verden. Mens min mor lå indlagt på hospitalet, gik der ikke længe før hun fødte min bror. Han var skrøbelig, og meget lille.   Jeg var nød til i en alder af 5 år, at påtage mig moderrollen derhjemme og hjælpe mine søskende og familie. Jeg stod for at vaske tøj, lave mad, gøre rent og kigge efter mine mindre søskende. Vi brugte vores sidste penge på at have min mor på hospitalet, men intet hjalp hende. På et tidspunkt kom hun hjem at bo, hun blev lagt hjem til mine bedsteforældre der boede lige ved siden af os. Jeg var sikker på at hun måtte have fået det bedre, siden hun nu kunne komme hjem at være igen. Hvad den lille 5 årige mig bare ikke vidste var, at min mor ikke var kommet hjem fordi hun havde fået det bedre, vi havde simpelthen bare ikke flere penge til forsat at have hende på hospitalet. I god tro om at alt var blevet bedre, bad min far alle børn om at tage med ham til hans familie for at fortælle om mor og hvordan tingene stod til.  Vi sagde farvel til min mor, og jeg husker at jeg var den sidste der var inde ved hende. Jeg krammede og kyssede hende, og holdt humøret oppe, for hun skulle nok klare den – nu var hun jo endelig kommet hjem igen. Da jeg forlod hende lukkede hun øjnene og det var sidste gang hun trak vejret. for vi nåede ikke ret langt fra huset før vi måtte vende om. Min mor var død.

Jeg glemmer aldrig den dag, mine tårer trillede ned af kinderne på mig., og som jeg har beskrevet så fint for mine nuværende forældre “jeg græd, og græd, jeg havde aldrig prøvet at græde så meget før – mine tåre nåede helt ned til vejen”  

Det var en smertefuld tid for min familie, og min nyfødte lillebror der skulle tages hånd om samtidigt. Min mor skulle begraves, men i Indien forgår en begravelse således at det kun er mænd der må deltage. Kvinder må ikke have adgang til en begravelse. Gaderne vrimlede med udelukkende mænd mens min mor blev båret i gennem byen på en båre. Jeg kunne ikke andet end at stå og skimte det hele inde fra huset, forstyrret af en bedstemor der hele tiden stillede sig foran mig. Efterfølgende blev min far rigtig syg, men han var syg på den måde at han var ramt af sorg, den sorg som det medbragte da min mor gik borte. Han kunne intet, og slet ikke passe på 4 små børn. En dag ankom en sort bil, med fremmed mennesker til byen som jeg ikke kunne genkende. Jeg havde en ubehagelig fornemmelse i maven af at tingene ikke var som de skulle være, og det viste sig på daværende tidspunkt også at være rigtigt. Den sorte bil var kommet for at hente os. Mine tre mindre søskende og jeg. Min bror skreg, og jeg husker at jeg snakkede med min far, men at han overhovedet ikke hørte efter hvad jeg sagde. Jeg valgte at gemme mig i et lille rum, men det var kun spørgsmål om minutter før de fandt mig. Min far fortalte mig at det kun var i en lille periode vi skulle væk, at det var en slags skole vi skulle på og vi ville komme tilbage meget stærkere og klogere. Men både han og jeg vidste at det var en løgn. Jeg græd, jeg vidste det var sidste gang jeg ville se ham. Min far græd, han var stadig meget svag og ind i mellem al hans hulken kunne jeg høre få ord der gav mening.

” Sørg for at I bliver samlet”  Dette har været mit mål siden da, at holde os alle fire samlet. Vi ankom til børnehjemmet og det første der skete var at vi blev delt op. Min verden gik under, jeg hsukede tydeligt hvad min far havde sagt, men hvad kunne en lille pige gøre i sådan en situation.  De to mindste skulle være på den øverste etage, og min ældste lillesøster og jeg skulle være i den midterste etage. Jeg har aldrig brudt mig om regler, og hvis jeg har besluttet mig for noget, var jeg villig til at gå langt for det. Så jeg sneg mig tit op for at se mine mindre søskende, for at tjekke op på dem – Det kostede mig nogle slag og afstraffelse, men den tog jeg med glæde. En dag lykkedes det mig at blive gode venner med en medarbejder på børnehjemmet, som lod mig se mine søskende uden at blive opdaget. Jeg tænker stadig på hende, og det hun gjorde for mig og mine søskende.

Børnehjemmet var ikke et rart sted. Når jeg tænker tilbage på det, kan mærke adskillige ubehagelige følelser der er forbundet med det. På min etage af børnehjemmet var det aller værst, her var det børn fra 6-15 års alderen. Vi gik i skole, fik mad og havde det vi havde brug for, men personalet var strenge og hverdag var der en eller anden der fik bank eller afstraffelse på den ene eller den anden måde. En tidlig aften da vi skulle i seng, inden senge tjek havde min lillesøster tisset i sengen. Jeg vidste med det samme, at det umuligt ville skabe noget godt og byttede hurtigt plads med hende i køjen inden, at det var tid til senge tjek. Da manden så den våde madras, fik han ild i øjnene. Jeg sank en klump og kunne mærke frygten fylde mig krop. Jeg lukkede øjnene af angst, og håb for at når de åbnede ville det være ovre, men da jeg åbnede øjnene så jeg den. Den alle børnene frygtede på børnehjemmet, og grunden til vi alle opførte os ordentlig og makkede ret – manden holdt en tyk kæp i hånden, og det var ikke svært at regne ud i min lille hjerne hvad der så skulle ske. Jeg fik et par hårde slag, og skreg som en pisket – og det skulle hjælpe mig med aldrig mere at tisse i sengen. Vi blev lagt i seng, og jeg vred mig i sengen af smerte, men tanken om at det kunne have været min lillesøster fik mig på en eller anden måde til at glemme smerten for en stund.

Hverdagen på børnehjemmet fortsatte som den plejede, jeg fik venner og veninder, og inden jeg havde set mig om havde vi boet der i et år. Det sidste stykke tid blev vi flere gang hoppet i fine kjoler fordi at vi skulle til møde med en dame nedenunder i et lokale. Hun viste os billeder af nogle hvide mennesker, og jeg var hunderæd for hvad det var for nogle væsner. De lignede hvert fald ikke mig. Jeg forstod lidt efter lidt at vi skulle forlade børnehjemmet snarest og det gjorde mig intet at jeg skulle overlades til nogle fremmede “hvide” mennesker, for alt andet end børnehjemmet var i mit hoved bedre. Den bedste nyhed var at disse fremmede havde besluttet sig for at tage os alle fire samlet. Allerede fra den dag vidste jeg at jeg elskede dem.

Dagen kom hvor vores nye forældre skulle ankomme og hente os. Der var masser af turbulens på børnehjemmet fordi nu skulle der ske noget stort. Det var stort hver gang nogen var så heldige at komme derfra, og jeg havde slet ikke overvejet at det en dag kunne blive mig og mine søskendes tur. Det jeg husker tydeligst fra den dag er, da vi skulle sige farvel til vores venner på børnehjemmet. Der var så meget glæde på vores vegne i børnenes øjne, men samtidigt også så meget sorg og opgivelse i andres. Der var en pige, hun var et år eller to ældre end jeg selv, hun havde boet på børnehjemmet næsten hele sit liv, og det gjorde mig ked af det at jeg ikke kunne tage  hende eller generelt dem alle sammen med mig. Vi fik så meget kærlighed på en dag. Mine forældre gav os så meget varme, kys og kærlighed fra det aller første øjeblik og  jeg kunne mærke med det samme at jeg følte mig hjemme. Jeg snakkede og snakkede og snakkede og munden stod aldrig stille på mig. Vi kunne ikke forstå hinanden, men det gjorde slet ikke noget for jeg havde brug for at komme ud med alt muligt og var meget nysgerrig på hvem de var og hvor de kom fra. Jeg krammede og kyssede og jeg fik lige så mange, hvis ikke flere kys og kram retur. Det var den bedste følelse i hele mit liv og er stadig den bedste følelse jeg nogensinde har haft. Jeg er så evigt taknemlig og glad for at vi stadig den dag idag står 4 stærke og kloge unge mennesker sammen.

Min far havde helt ret og jeg har holdt mit løfte.

Life Uncategorized

Julefrokost hos familien Thulesen

Jeg har været tidligt oppe idag, og det har jeg i den andleding at det idag, var tid til årets største familie julefrokost. Hvert år, skifter de i min mors familie til at holde julefrokost. I år var det hos min tante og onkel i jylland. Det har været en rigtig hyggelig dag med masser af lækkert mad og dejligt gensyn med min søde og store familie.

Et af højdepunkterne idag, var helt sikkert denne lækre cheesecake med ris a la mande, som min tante havde lavet. Mums, den var så lækker! Det er sjovt, da jeg var mindre kunne jeg ikke lide cheesecake og en million andre ting, men ens smagsløg ændrer sig så meget med alderen, og sikke et held – for det er idag, noget af det bedste jeg ved. Det kunne godt være man lige skulle spørge efter en opskrift, og give sig i kast med selv at prøve, at lave sådan en.

j6

Jeg håber at I har haft nogle hyggelige juledage, og fået al den kærlighed I kan rumme. En af de kommende dage, vil der komme et indlæg, hvor jeg prøvesmager drinks til nytår. Så ved du ikke helt hvad der er lækkert at mikse sammen, eller har du ikke den store forstand på alkohol og drinks?Jamen så hold dig opdateret, det kan være at vi kan blive klogere på noget af det sammen.