Fashion

Zonation Store – Just Junkies

17. august 2017

                                

Hej med jer og velkommen til endnu et lækkert indlæg, tusind tak for alt det opbakning jeg har fået til mit tidligere indlæg “Min Adoption” som du kan læse lige her, hvis du ikke har læst det endnu. Det var en hård, men stor dag for mig og jeg er rigtig glad for alle de søde henvendelser jeg har fået. Men oven på mit dybe indlæg som var helt tæt på livet af mig, tænkte jeg at jeg ville lave et indlæg som omhandlede noget helt andet. Så i denne omgang bliver det fokus på tøj til mænd. Så har du en bror, far, ven eller kæreste du synes fortjener lidt ekstra forkælelse, eller inspiration til et nyt shoppested, så er der altså hjælp at hente i dette indlæg.

Jeg kan godt lide en afslappet stil, med selvtillid og ro, fordi man hviler så meget i sig selv at man rent faktisk vil kunne tage hvad som helst på, og stadig shine igennem med sin udstråling.

Just Junkies er et dansk brand, som sætter fokus på en casual stil, med noget kant over. Stilen er afspejlet til fyren der kan lide at være afslappet, men samtidigt modebevidst.  Jeg har fundet en kanon god hjemmeside, som kører gode tilbud på lige netop dette mærke. Du kan finde den ved at Klik her Der er gode penge at spare, og som jeg har skrevet om i flere af mine tidligere indlæg – så elsker jeg udsalg og tilbud! Det er super rart når man kan komme af med så lidt som muligt, men ende op med en hel del.

Som I kan se, er mine udvalgte, meget basic items, og det simpelthen bare fordi jeg har den holding,  at jo mere enkelt det er, jo bedre! Min bedsteven har shorts fra dette mærke, de lyse blå shorts, som han har været super glad for og brugt meget her i sommeren. De klæder ham super godt og giver et lækkert samlet look når han sammensætter det med en cool t-shirt.  Jeg synes især at disse produkter er gode gave ideer, da det er basic ting, noget som man altid kan bruge i sit klæde skab. Det er neutralt og hvem kan ikke altid bruge et par sorte bukser eller en helt almindelig t-shirt?

Jeg håber at I får en god dag og at vi ses i mit næste blogindlæg.

 

Dette indlæg er lavet i samarbejde med: ZonationStore.dk 

 

 

Min historie

Min Adoption

15. august 2017

Jeg har haft noget på hjertet, og det har taget mig 10 år at nå hertil, hvor jeg endelig kan åbne op og snakke om emnet på normalvis. Dette indlæg vil omhandle min adoption, og hvilke tanker,  følelser og oplevelser det bragte med sig.

Jeg boede oprindeligt i Indien, i en lille landsby udenfor hovedstaden. Der boede jeg med min lille familie, som faktisk alligevel ikke var så lille. Primært bestod den af mine biologiske forældre, mine to mindre søstre og jeg selv. Da jeg var omtrent 5 år gammel blev min mor alvorligt syg, vi forsøgte på bedstevis at hjælpe hende, og  brugte de penge vi havde på at få hende på hospitalet. Da vi var meget fattige, var dette rigtig svært – men det lykkedes dog. Men der var et stort problem, min mor var nemlig gravid med min lillebror, og inden længe skulle min bror altså komme til verden. Mens min mor lå indlagt på hospitalet, gik der ikke længe før hun fødte min bror. Han var skrøbelig, og meget lille.   Jeg var nød til i en alder af 5 år, at påtage mig moderrollen derhjemme og hjælpe mine søskende og familie. Jeg stod for at vaske tøj, lave mad, gøre rent og kigge efter mine mindre søskende. Vi brugte vores sidste penge på at have min mor på hospitalet, men intet hjalp hende. På et tidspunkt kom hun hjem at bo, hun blev lagt hjem til mine bedsteforældre der boede lige ved siden af os. Jeg var sikker på at hun måtte have fået det bedre, siden hun nu kunne komme hjem at være igen. Hvad den lille 5 årige mig bare ikke vidste var, at min mor ikke var kommet hjem fordi hun havde fået det bedre, vi havde simpelthen bare ikke flere penge til forsat at have hende på hospitalet. I god tro om at alt var blevet bedre, bad min far alle børn om at tage med ham til hans familie for at fortælle om mor og hvordan tingene stod til.  Vi sagde farvel til min mor, og jeg husker at jeg var den sidste der var inde ved hende. Jeg krammede og kyssede hende, og holdt humøret oppe, for hun skulle nok klare den – nu var hun jo endelig kommet hjem igen. Da jeg forlod hende lukkede hun øjnene og det var sidste gang hun trak vejret. for vi nåede ikke ret langt fra huset før vi måtte vende om. Min mor var død.

Jeg glemmer aldrig den dag, mine tårer trillede ned af kinderne på mig., og som jeg har beskrevet så fint for mine nuværende forældre “jeg græd, og græd, jeg havde aldrig prøvet at græde så meget før – mine tåre nåede helt ned til vejen”  

Det var en smertefuld tid for min familie, og min nyfødte lillebror der skulle tages hånd om samtidigt. Min mor skulle begraves, men i Indien forgår en begravelse således at det kun er mænd der må deltage. Kvinder må ikke have adgang til en begravelse. Gaderne vrimlede med udelukkende mænd mens min mor blev båret i gennem byen på en båre. Jeg kunne ikke andet end at stå og skimte det hele inde fra huset, forstyrret af en bedstemor der hele tiden stillede sig foran mig. Efterfølgende blev min far rigtig syg, men han var syg på den måde at han var ramt af sorg, den sorg som det medbragte da min mor gik borte. Han kunne intet, og slet ikke passe på 4 små børn. En dag ankom en sort bil, med fremmed mennesker til byen som jeg ikke kunne genkende. Jeg havde en ubehagelig fornemmelse i maven af at tingene ikke var som de skulle være, og det viste sig på daværende tidspunkt også at være rigtigt. Den sorte bil var kommet for at hente os. Mine tre mindre søskende og jeg. Min bror skreg, og jeg husker at jeg snakkede med min far, men at han overhovedet ikke hørte efter hvad jeg sagde. Jeg valgte at gemme mig i et lille rum, men det var kun spørgsmål om minutter før de fandt mig. Min far fortalte mig at det kun var i en lille periode vi skulle væk, at det var en slags skole vi skulle på og vi ville komme tilbage meget stærkere og klogere. Men både han og jeg vidste at det var en løgn. Jeg græd, jeg vidste det var sidste gang jeg ville se ham. Min far græd, han var stadig meget svag og ind i mellem al hans hulken kunne jeg høre få ord der gav mening.

” Sørg for at I bliver samlet”  Dette har været mit mål siden da, at holde os alle fire samlet. Vi ankom til børnehjemmet og det første der skete var at vi blev delt op. Min verden gik under, jeg hsukede tydeligt hvad min far havde sagt, men hvad kunne en lille pige gøre i sådan en situation.  De to mindste skulle være på den øverste etage, og min ældste lillesøster og jeg skulle være i den midterste etage. Jeg har aldrig brudt mig om regler, og hvis jeg har besluttet mig for noget, var jeg villig til at gå langt for det. Så jeg sneg mig tit op for at se mine mindre søskende, for at tjekke op på dem – Det kostede mig nogle slag og afstraffelse, men den tog jeg med glæde. En dag lykkedes det mig at blive gode venner med en medarbejder på børnehjemmet, som lod mig se mine søskende uden at blive opdaget. Jeg tænker stadig på hende, og det hun gjorde for mig og mine søskende.

Børnehjemmet var ikke et rart sted. Når jeg tænker tilbage på det, kan mærke adskillige ubehagelige følelser der er forbundet med det. På min etage af børnehjemmet var det aller værst, her var det børn fra 6-15 års alderen. Vi gik i skole, fik mad og havde det vi havde brug for, men personalet var strenge og hverdag var der en eller anden der fik bank eller afstraffelse på den ene eller den anden måde. En tidlig aften da vi skulle i seng, inden senge tjek havde min lillesøster tisset i sengen. Jeg vidste med det samme, at det umuligt ville skabe noget godt og byttede hurtigt plads med hende i køjen inden, at det var tid til senge tjek. Da manden så den våde madras, fik han ild i øjnene. Jeg sank en klump og kunne mærke frygten fylde mig krop. Jeg lukkede øjnene af angst, og håb for at når de åbnede ville det være ovre, men da jeg åbnede øjnene så jeg den. Den alle børnene frygtede på børnehjemmet, og grunden til vi alle opførte os ordentlig og makkede ret – manden holdt en tyk kæp i hånden, og det var ikke svært at regne ud i min lille hjerne hvad der så skulle ske. Jeg fik et par hårde slag, og skreg som en pisket – og det skulle hjælpe mig med aldrig mere at tisse i sengen. Vi blev lagt i seng, og jeg vred mig i sengen af smerte, men tanken om at det kunne have været min lillesøster fik mig på en eller anden måde til at glemme smerten for en stund.

Hverdagen på børnehjemmet fortsatte som den plejede, jeg fik venner og veninder, og inden jeg havde set mig om havde vi boet der i et år. Det sidste stykke tid blev vi flere gang hoppet i fine kjoler fordi at vi skulle til møde med en dame nedenunder i et lokale. Hun viste os billeder af nogle hvide mennesker, og jeg var hunderæd for hvad det var for nogle væsner. De lignede hvert fald ikke mig. Jeg forstod lidt efter lidt at vi skulle forlade børnehjemmet snarest og det gjorde mig intet at jeg skulle overlades til nogle fremmede “hvide” mennesker, for alt andet end børnehjemmet var i mit hoved bedre. Den bedste nyhed var at disse fremmede havde besluttet sig for at tage os alle fire samlet. Allerede fra den dag vidste jeg at jeg elskede dem.

Dagen kom hvor vores nye forældre skulle ankomme og hente os. Der var masser af turbulens på børnehjemmet fordi nu skulle der ske noget stort. Det var stort hver gang nogen var så heldige at komme derfra, og jeg havde slet ikke overvejet at det en dag kunne blive mig og mine søskendes tur. Det jeg husker tydeligst fra den dag er, da vi skulle sige farvel til vores venner på børnehjemmet. Der var så meget glæde på vores vegne i børnenes øjne, men samtidigt også så meget sorg og opgivelse i andres. Der var en pige, hun var et år eller to ældre end jeg selv, hun havde boet på børnehjemmet næsten hele sit liv, og det gjorde mig ked af det at jeg ikke kunne tage  hende eller generelt dem alle sammen med mig. Vi fik så meget kærlighed på en dag. Mine forældre gav os så meget varme, kys og kærlighed fra det aller første øjeblik og  jeg kunne mærke med det samme at jeg følte mig hjemme. Jeg snakkede og snakkede og snakkede og munden stod aldrig stille på mig. Vi kunne ikke forstå hinanden, men det gjorde slet ikke noget for jeg havde brug for at komme ud med alt muligt og var meget nysgerrig på hvem de var og hvor de kom fra. Jeg krammede og kyssede og jeg fik lige så mange, hvis ikke flere kys og kram retur. Det var den bedste følelse i hele mit liv og er stadig den bedste følelse jeg nogensinde har haft. Jeg er så evigt taknemlig og glad for at vi stadig den dag idag står 4 stærke og kloge unge mennesker sammen.

Min far havde helt ret og jeg har holdt mit løfte.

Life

Happy Monday

14. august 2017

Det er mandag, og endnu en uge er skudt igang. for mit vedkommende, har det været en produktiv mandag af slagsen. Jeg har nået de opgaver jeg har sat mig for idag, og så er der også sket en lille ændring her på bloggen. Jeg er glad for at kunne fortælle, at jeg har valgt at flytte min blog til Bloggers Point. Det er en lille ny start, da jeg efter min længere pause nu er kommet igang med at gøre det jeg nyder aller mest og finder ro i, nemlig at blogge.

Det kan tydelig mærkes herhjemme, at sommerferien er slut og hverdagen er begyndt igen. Det med at stå tidligt op synes jeg godt kan være lidt svært, når man har haft en lang pause fra alting. Jeg studerer lige nu enkeltfag på Vuc Fyn, så jeg forhåbentlig til jul har mit fulde hf bevis. Det har været en lang kamp for mig at finde motivationen til at studere, men nu føler jeg endelig at jeg kan se noget lys for enden af tunnellen.

Jeg håber at du har haft en god mandag, og at vi ses i mit næste indlæg.

Life

Gæste Blogger – Mrs. Lover

12. august 2017

Jeg har en veninde, som er rigtig god til at formulere de ting hun har oplevet i sit liv på tekst. Det er helt forrygende fangende og sårbart at læse og jeg synes det er så sejt at hun kan sætte ord på tingene. Når det kommer til kærlighed, er jeg tilhænger af den og den har fanget det gode i mig, om det kærlighed mellem en mand/mand, kvinde/kvinde eller en kvinde/mand. Jeg er selv heteroseksuel til det fulde, men finder det smukt hvordan folk der er forskellig fra mig kan finde kærligheden på kryds og på tværs. What is not to like? og hvordan kan nogen overhovedet være imod dette? Men der skal selvfølgelige være plads til alle, da forskelligheden er den der skaber problemer og gøre os uenige, men det er også forskelligheden som gør os tættere og får os til at lære af hinanden. Her er et gæste indlæg fra en stærk ung kvinde jeg kender, som ikke er bleg for at sætte de præcise ærlige ord på tingene. Jeg håber I vil tage godt imod Frk. Grå, som det ikke bliver sidste gang du kommer til at læse et indlæg fra.

 

large

 

Jeg er ikke god til kærlighed.

Jeg er enten A, som sidder og tuder over en eller anden dum tøs, som ikke kunne se hvor skide dejlig min bedste veninde, S siger jeg er.

Eller B, som sidder og tuder, fordi jeg ikke gider en dejlig tøs og nu er nødt til at skuffe hende.

 

Faktisk græder jeg ret ofte.

Da jeg mistede min stedmor til kræft i slutningen af 16, græd jeg næsten ikke, eller det var lige indtil det gik op for mig at hun var væk.

Derefter græd jeg, meget.

Rigtig meget, fosterstilling og ugly crying face all the way.

 

Så jeg så mig sur på følelser.

Er fortsat sur på dem, dog er jeg hoppet videre til stadiet hvor jeg på ingen måder vil anerkende at jeg har dem.

 

Derfor kom jeg frem til at jeg simpelthen ikke gad kvinder mere!

 

Det holdte lige indtil frk. downstairs blev fucking krævende. Og uudholdelig.

Så jeg fandt mig en kvinde. Og ja, hun hængte på træet, lucky me.

Den der lidt kreative, hippie/hipster anderledes type, som jeg virkelig bare ikke kan stå for.

 

Men nok om hende, det handler naturligvis kun om mig og frk. downstairs.

 

Jeg har egentlig altid været til at blive domineret i sengen, ikke fordi at de kvinder jeg har været sammen med har fattet det, dog lige minus hende den ene og nok også hende den anden, ja der blev det godt nok lidt vådt.

 

Tilbage til stor seng, midt i stort rodet værelse (dog til den kreative side), men ja, her sidder jeg altså, i mit sorte blonde undertøj og er ved at få bundet mine hænder, med sextape.

Hah, og mig som altid har dømt S for vildt, når hun har snakket om kvælertag og lussinger under sex.

Jeg bliver bundet til sengen, så jeg kan altså ikke bevæge mig, overhovedet. Hun klatrer selvfølgelig op på mig og giver den lige i en lille fin 69’er.

You go girl.

Dernæst får jeg altså bind for øjnene, så jeg fornemmer slet ikke det klap der dernæst lander mellem mine ben.

Hold nu kæft, hun slog frk. downstairs, og den lille forræder nød det!

Hun går videre med standard lebbe sex, lidt tunge og fingre. Huhu, den kvinde, virkelig altså!

Før jeg ved af det, har jeg hendes ene hånd hen over min mund og næse, så jeg kan heller ikke få vejret, for ikke at snakke om da hun tog kvælertag på mig eller hældte koldt vand på frk. downstairs.

 

Uden at komme med for mange detaljer (way too late) så blev det vådt, meget. Og beskidt.

 

Så, så du 162 høj, nu ’’sex forstyrret’’ ung kvinde cykle igennem byen, åndssvagt tidligt, med bollehår, mascara helt ned til kinderne, iført et par meget farverige jogginbukser som overhovedet ikke matchede til resterende sort outfit, med et ’’walk of shame’’ præget ansigt, var det altså bare mig.

 

Much love.

Frk. Grå som vil ha mere….

 

Life

I’m Back

11. august 2017

20795153_10210120982724675_2043431469_o

Godt og vel et halvt år er gået, og det halve år har budt mig på de hårdeste, sjoveste  og bedste oplevelser i mit liv. Jeg er flyttet i lejlighed sammen med min søde kæreste, og lige nu så nyder jeg bare at have det godt.

Jeg havde egentlig besluttet mig for længe siden, at jeg ville holde en længere pause og faktisk stoppe helt med at skrive indlæg på min blog. Jeg havde ikke en almindelig hverdag der fungerede og det var svært for mig, at finde inspiration til gode indlæg. Det sidste lange stykke tid har jeg nydt at bruge tid på lige det jeg havde lyst til, og nu kan jeg mærke at inspiration og gode ideer, får mig til tasterne igen. Blogging har altid været en stor del af mit liv, da det er den måde jeg blandt andet bearbejder ting i mit liv. På min blog elsker jeg at give inspiration til andre, og åbne op for de ting, som normalt er svære at snakke om. Det jeg bedst kan lide ved at blogge er, at jeg kan være ærlig og skrive om lige præcis det jeg har lyst til og det har jeg savnet rigtig meget. Mit navn er Kirsten Thulesen, jeg er en 21 årig pige fra Odense, og jeg glæder mig til igen at begynde på at lave gode og brugbare indlæg til dig. 😉

Life

Min første tatovering

25. oktober 2016

Det kan være hårdt at være ung, med alle de beslutninger og valg der kan komme dumpende, inden for en kort periode, men det at være ung, og at blive ældre åbner også døre for nye ting, som man ikke havde mulighed for da man var yngre. Jeg har en periode i mit liv,hvor jeg simpelthen gerne vil gøre eller opleve nogle ting, som jeg har tænkt over i en længere periode, eller bare ikke haft overskud eller mulighed for at gøre førhen.

Som de af jer, der har læst med på bloggen fra start af ved, så er jeg adopteret fra Indien, i en forholdsvis sen alder. Derfor har Indien, og mit tidligere liv der en kæmpe stor betydning for mig. Jeg har altid sagt som yngre, at jeg ikke brød mig om tatoveringer, men hvis jeg nogensinde skulle have en, skulle det uden tvivl være mit indiske navn. Efter ca. 4 års overvejelser frem og tilbage, og lidt for meget manglende overskud til at få tingene gjort, har jeg endelig fået min aller første tatovering – nemlig mit indiske navn, Rani – som har betydningen dronning på indisk.

14826421_10207739541590135_1691008503_n 14826421_10207739541590135_1691008503_n

Det er den bedste beslutning jeg har taget, og jeg var ikke et sekund i tvivl om igennem alle overvejelser og tanker, at det var helt rigtigt for mig. Jeg ventede førhen på et tidspunkt, hvor jeg var klar til at få det gjort og det skete så for en tre ugers tid siden.

Tatoveringer er meget individuelt, og folk har meget forskellige meninger, hvilket jeg ser som noget smukt. Hvor ville verdenen være et kedeligt sted, hvis vi alle sammen var ens? Jeg synes personligt selv, at jeg kun vil have tatoveret noget af betydning, som skal være en del af mig resten af mit liv. Derfor var mit valg, af tatovering heller ikke så svært, da Indien har været og vil altid være en stor del af mig. Min tatovering skal symbolisere Indien, mine biologiske forældre, mine 3 yngre søskende og hele den anden side af mig, som er så forbandet langt væk fra Danmark.

Min tatovering har jeg fået lavet ved Jacob Lyngsø, som jeg var rigtig glad for at dele oplevelsen sammen med. Hvis du har lyst kan du tjekke noget af hans andet arbejde ud på hans side, som du kan finde lige her:  https://www.facebook.com/SkullsNRoses-1660115864226792/?fref=ts

Jeg vil elske at se og læse historien bag, hvis nogle af jer har lyst til at dele lidt om jeres tatoveringer, du er også velkommen til at skrive en lille kommenter omkring hvad tatoveringer betyder for dig? Hvad er din holding til dem?

Life

The last two months

26. september 2016

 

kirsten kirsten

 

Sødeste venner og med læsere på min blog. De sidste par måneder er simpelthen bare fløjet afsted, og jeg har ikke engang selv kunne nå at tænke eller bearbejde alt hvad der er sket den seneste tid. Jeg er flyttet for mig selv, og på trods af til tider lidt ensomhed, er dette den bedste beslutning jeg længe har taget. Derudover har jeg haft nogle ubeskrivelige oplevelser i mit liv, som der simpelthen ikke kan sættes hverken ord eller billeder på.

Man må sige at uheldet har været efter mig, jeg har ligget syg længe og den seneste uge med nyre betændelse – av. Jeg er et lidt for godt eksempel på, når man glemmer at lytte til sin krop og kører for hårdt på i en længere periode. Min svaghed er, at jeg er dårlig til at mærke efter i min krop når jeg er skidt tilpas, og derfor bare kører på med skole, fester og venner selvom kroppen for længst har sagt stop. Ups Kirsten, hvornår lærer du af dine fejl? Jeg gætter aldrig.. Men så alligevel, har jeg fået noget af en lærestreg denne gang med den helt store syge tur, der har både stået blærebetændelse, nyre betændelse, halsbetændelse, og bihulebetændelse på skemaet! Jeg stopper på penicillin her på onsdag, så jeg glæder mig til at komme lidt ud og leve livet igen og få set nogle af mine savnede venner. Det kan altså virkelig godt gå hen og blive lidt for meget af den gode stilhed, når man ligger dag ud og dag ind og glor på en     ensom hvid væg! Jeg håber I alle har en god mandag.